AT GØRE

TING PÅ VORES MÅDE

TROFACO arbejder udenfor det etablerede kvotesystem. Det er der flere grunde til. Her kan du læse om fordelene ved vores måde at gøre tingene på. Vi har indsat links til rapporter og artikler forskellige steder i teksten, hvis du har lyst til at gå mere i dybden med stoffet.

PROBLEMER

MED VERIFIKATIONSSTANDARDERNE

1. Hvis man vil starte et nyt projekt med træplantning indenfor de eksisterende standarder, koster det ofte op imod 1.000.000 DKK per projekt.
Når så mange penge går til administration inden projektet overhovedet er startet, er der langt flere penge tilbage til dem, som rent faktisk skal bruge dem. Desuden bliver man nødt til at arbejde med meget store projekter, da det ellers ikke kan løbe rundt, hvilket vil forhindre mange mindre lokalsamfund i at være med. 

2. Vi arbejder med træer Træer er synlige, de er høje og de går ingen steder.
Derfor er det forholdsvis let at bruge vores smartphone/website baserede dokumentationsmodel. Vi synes også, at denne måde at levere dokumentation på er mere spændende end en standardiseret rapport.

3. De fleste standarder for træbaseret klimakompensation arbejder med et begrænset antal tilladte træsorter.
For eksempel tillader mange af disse standarder kun træsorter man typisk vil kunne finde i en kommerciel plantage. Hvis vi var underlagt disse standarder, ville vi ikke kunne plante de nyttige og lokale sorter, som lokalsamfundene foretrækker.

UDVIKLINGS OMKOSTNINGER

Hvis man vil starte et nyt projekt med træplantning indenfor de eksisterende standarder, koster det ofte op imod 1.000.000 DKK per projekt. Grunden til at det koster så mange penge, er at der er komplicerede procedurer, som kræver eksterne konsulenter og besværlig rapportering. Dette gør det umuligt at arbejde med små- og mellemstore projekter, da administrationen af disse procedurer ville sluge alle pengene.

Udover udviklingsomkostningerne er det utroligt dyrt at udføre dokumentation under de etablerede standarder, da proceduren er besværlig og kræver meget bureaukrati og mange konsulenter.

 

Ved hjælp af vores dokumentationsmodel kan vi plante både en håndfuld træer i en lille landsby eller dække en bakke med titusindvis af træer, hvis der er land nok til det.

Det kan dog godt være besværligt at finde store landområder, som ikke bliver brugt i forvejen, og fra andre projekter har man hørt eksempler på at folk er blevet fordrevet fra deres jord, for at gøre plads til store plantninger. Fordi vi er i stand til at plante på mindre arealer, kan vi bedre gøre udnytte de ubrugte arealer. Siden vi ikke har store omkostninger i forbindelse med udviklingen af projektet, kan vi sende en større del af pengene (25-30%) videre til bønderne og lokalsamfundene.

AT ARBEJDE MED TRÆER

Det er forholdsvis let at dokumentere at træerne gror, da de er store, ikke går nogen steder og er synlige både fra jorden og fra luften. Når vi finder et godt sted at plante træer, uploader vi billeder med tid og GPS data til hjemmesiden som viser, at der ikke står nogen træer i forvejen. Dette synes vi er den bedste og mest gennemsigtige måde at levere dokumentation på. Du kan som kunde finde dine træer på vores hjemmeside og se dem gro og når Google Maps tager nye billeder fra satellitten, vil du kunne se dine træer fra rummet!

Hvis du, som firma eller organisation, gerne vil være ekstra sikker på, at alting er som det skal være, foreslår vi altid, at du belønner din revisor eller en ekstra god medarbejder med en tur til de varme lande, hvor de kan være med til at tælle træer, samtidig med at de får lidt sol og varme. I er altid mere end velkomne til at besøge de områder, hvor jeres træer står. Vi vil gerne hjælpe med at arrangere besøget og sørge for, at du/i har de nødvendige værktøjer til at tjekke op på jeres træer. Alt dette er stadig meget billigere end at udarbejde en dokumentationsrapport under andre standarder!

AT PLANTE EFTER LOKALE BEHOV

Den største fordel for de lokalsamfund vi arbejder med er de træer, der bliver plantet, da de leverer medicin, frugt tømmer og så videre. De penge du, som kunde, hjælper med at sende til dem er en rar bonus oveni hatten, men som sagt sekundær i forhold til selve træerne. Hvis vi blev nødt til at holde os til en standard, ville der være strenge regler for, hvilke træer vi kunne plante, og dette ville betyde, at vi ikke kunne give lokalsamfundene de samme fordele. Siden alle træer absorberer CO2 fra atmosfæren, når de gror, er det ligegyldigt for os, hvilken slags træer der bliver plantet.